SOSU på Haderslev Katedralskole
Haderslev Katedralskole (HaKa) og SOSU Syd i Aabenraa har taget et bemærkelsesværdigt skridt fremad ved at etablere en fælles SOSU-linje.
De unge mennesker i Haderslev, som afslutter deres 9. eller 10. klasse kan nu vælge at tager deres Grundforløb 1 SOSU på Haderslev Katedralskolen. Man skal blot gøre opmærksom på det, når man søger optagelse på www.optagelse.dk.
Al undervisning kommer til at foregå i et almindeligt klasseværelse på HaKa, og i et andet klasseværelse er der lavet en flot simulationsstue med senge og simu-dukker og alt det andet, der er brug for til indøvelse af færdigheder.
Selvom erhvervsuddannelser og gymnasiale uddannelser traditionelt adskiller sig, har Haderslev valgt at se bort fra dette skel. Her prioriteres det højere formål at guide så mange unge som muligt ind på en uddannelsesvej, og det viser sig, at SOSU-elever, STX-studerende og HF-elever har en lang række fællesinteresser og muligheder for at berige hinandens læringsmiljø.
Vejen til at blive social-og sundhedsassistent, social- og sundhedshjælper eller pædagogisk assistent er simpelthen kortere for Haderslevs unge, og de sparer en tur med bussen til Aabenraa. Oplæringsperioderne for disse elever kommer også til at foregå i Haderslev.
SOSU-eleverne er ligeværdige kammerater med STX og HF-eleverne på HaKa og er derfor en del af al studielivet og kan deltage i alle udvalg og fester.