Praktikvejleder – særlig indsats
Udgivet: 20.02.2025
Her lærer du at planlægge, gennemføre og evaluere individuelle læringsforløb og vejlede elever med særlige læringsmæssige udfordringer i forbindelse med praktikken
Tilmeldingsfrist: 14. april 2025 på linket her.
Uddannelsesstart: 5. maj 2025
Hvad får du ud af AMU-forløbet?
- Du lærer at planlægge, gennemføre og evaluere individuelle læringsforløb for elever med særlige læringsmæssige forudsætninger, der gør det vanskeligt for dem at nå uddannelsens kompetencemål.
- Du lærer at fokusere på elever, der har brug for en særlig indsats fordi de har svært ved at opnå de faglige og personlige kompetencemål, som udgør forudsætningen for godt relationsarbejde.
- Du lærer også at inddrage relevante samarbejdspartnere.
- Vi arbejder med at give respektfuld støtte og motivere den enkelte elevs faglige og personlige udvikling , derfor får du en masse information om ungdomskultur – herunder unges forskellige værdier og normer.
- Du lærer – i vejledningen – at tage afsæt i den enkelte elevs ressourcer og tage højde for elevens særlige faglige, sproglige, personlige, sociale og læringsmæssige kompetencer.
- Du lærer også at reflektere over din egen rolle i vejledningssituationen og betydningen af et anerkendende, støttende og udviklende læringsmiljø.
Målgruppe:
Erfarne praktikvejledere for elever i social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse.