Generel hygiejne i socialt og pædagogisk arbejde
Vi tilbyder et AMU-forløb for medarbejdere inden for såvel social- og sundhedsområdet som det pædagogiske område.
Der er fortsat et stort fokus på hygiejne og forebyggelse af smitte, og herunder særligt forebyggelse af smitte med multiresistente bakterier på arbejdspladser inden for social- og sundhedsområdet og på det pædagogiske område.
EPOS har derfor ajourført uddannelsen "Generel hygiejne i socialt og pædagogisk arbejde". Deltagere på uddannelsen opnår viden om, hvorfor og hvordan de hygiejniske principper skal anvendes i det daglige arbejde og kan derfor være med til at forebygge smittespredning såvel på institutioner som ved arbejde i borgerens eget hjem.
Uddannelsen varer 2 dage.
Mål
Deltageren kan forebygge smittespredning på institutioner og i den enkelte borgers hjem i socialt og pædagogisk arbejde. På baggrund af viden om hygiejniske principper, smittemåder, smitteveje og afbrydelse af smitteveje, kan deltageren anvende smitteforebyggende forholdsregler, herunder udføre korrekt håndhygiejne samt anvende de mest kendte desinfektionsmidler. Deltageren kan handle hensigtsmæssigt på baggrund af kendskab til de mest almindelige infektioner og smitsomme sygdomme, herunder multiresistente bakterier. Eksempelvis kan deltageren anvende værnemidler og isolationsregime, ligesom deltageren opnår en forståelse for, hvornår det er relevant at behandle med antibiotika. Deltageren kan forholde sig til de dilemmaer, de smitteforebyggende forholdsregler giver i hverdagen. Deltageren kan ligeledes videregive viden om de hygiejniske forholdsregler på arbejdspladsen til nyt personale og praktikanter, samt gøre opmærksom på, at god hygiejne er en naturlig del af arbejdet.
Uddannelsen er redigeret og tilpasset den aktuelle samfundssituation pga. Covid-19 situationen.
Uddannelsen afholdes i henhold til gældende corona restriktioner, evt som 100% fjernundervisning. Computer skal lånes på SOSU Syd.
Klik her for at se vores tilbud.
Opstart uge 12
Tilmeldingsfrist d. 1. 3. - 2021
Udlevering af computere og udstyr: 18. marts 2021 kl. 15-18.00 ved skolens hovedindgang.
Returnering af computere og udstyr: 24. marts 2021 kl. 15-17.00 ved skolens hovedindgang.