Medvirken til medicin-administration

Udgivet: 18.02.2025

Her får du de nødvendige kompetencer til at hjælpe med, når der skal opmåles og uddeles medicin til borgerne.
Varer 3 dage.

Tilmeldingsfrist: 23. april 2025 på linket her.

Start: 14. maj 2025

 

  • Vi arbejder med at lære at medvirke ved medicinadministration.
  • Vi har fokus på at udlevere medicin og hjælpe borgeren med at tage den korrekt.
  • Vi prøver at observere borgeren og reagere på forandringer i borgerens adfærd.
  • Vi får viden om medicinens virkning, bivirkning og interaktioner.
  • Vi lærer at samarbejde med borgeren om at tage medicinen korrekt ud fra borgerens forudsætninger, behov og ønsker.
  • Vi lærer om dit ansvars- og kompetenceområde og hvordan man arbejder ud fra arbejdspladsens instrukser.
  • Vi lærer også om delegeringsansvar og gældende lovgivning.
  • Vi arbejder med at dokumentere og videregive observationer ved forandringer i borgerens tilstand og ved afvigelser ved medicingivning.
  • Du får også kendskab til utilsigtede hændelser, og lærer at samarbejde med borgeren om videregivelse af relevante informationer til pårørende, tværfaglige og tværsektorielle samarbejdspartnere.

Målgruppe:

Uddannelsen henvender sig til faglærte og ufaglærte medarbejdere, der varetager sundhedsfagligt og/eller pædagogisk arbejde med børn, unge, voksne og ældre. Medarbejderne kan fx være social- og sundhedshjælpere, pædagogiske assistenter, dagplejere, pædagogmedhjælpere eller familieplejere, der fx arbejder inden for det nære sundhedsvæsen, på dagtilbudsområdet, eller på specialområdet.