Bliv en del
af fælleskabet
på SOSU Syd
SOSU Syd din nye arbejdsplads?
Søger du en stilling hos os, uanset om det er som underviser eller servicemedarbejder, kan du forvente at blive en del af et varmt fællesskab. I vores personalestue er der ingen faste pladser, og vi rækker altid ud på tværs af fagskel.
Vi er godt 100 engagerede medarbejdere hvoraf størstedelen er undervisere med en faglig baggrund som fx lærer, sygeplejerske, fysioterapeut, ergoterapeut, socialrådgiver, pædagog, social- og sundhedsassistent eller folkesundhedsvidenskab. Vi har også ansatte inden for det administrative og tekniske felt fx IT, kantinedrift, administration og teknisk service.
Foruden de lovpligtige samarbejds- og arbejdsmiljøudvalg har du som medarbejder mulighed for at deltage i skolens øvrige aktiviteter. Vi har sørget for at din arbejdsplads tilbyder en lang række muligheder for både faglig sparring og kollegial hygge. Du kan deltage i skolens innovationsudvalg lys i pæren. Er du til vandring, vægtløftning eller strikketøj? Så bliv efter arbejdstid og mød ligesindede. Vi har også sommerfest, SOSU-dage og julefrokost. Vi går i biffen sammen og har foredrag på skolen. Vi vil hinanden.
Som ansat hos os kan du forvente at blive udfordret, men også taget hånd om. Du vil få rig mulighed for opkvalificering, men vi har tillid til din faglighed fra starten. Alle undervisere skal inden for få år gennemgå en erhvervspædagogisk diplomuddannelse eller dokumentere tilsvarende uddannelse. Også husets øvrige medarbejdere tilbydes gode muligheder for efter- og videreuddannelse.