Full service
på SOSU SYD
Med udgangspunkt i jeres kompetenceudviklingsstrategi, jeres styrker og udfordringer, tilbyder vi rådgivning og vejledning, der kan bidrage positivt til jeres udvikling.
Vi tilbyder at udarbejde et overblik over hvilke konkrete muligheder for kompetenceudvikling, I kan tilbyde jeres medarbejdere og hjælp til at udvikle individuelle uddannelsesplaner for medarbejderne.
Vi udarbejder konkret forslag til uddannelsesforløb med beskrivelse af det faglige indhold og mål, uddannelsesniveau, omfang, forslag til plan for gennemførelse og pris.
Vi tilbyder også at udvikle og beskrive et kursuskatalog tilpasset jeres behov, som I og jeres medarbejdere kan vælge ud fra.
Vi vejleder til hvilke muligheder, I har for at søge kompetence- og refusionsmidler, der kan dække omkostningerne til efteruddannelse — blandt andet gennem kompetencefonde og VEU-godtgørelse. Vi tilbyder også at stå for selve ansøgning og hjemtagelse af puljer og refusionsmidler.
Vi tilbyder at stå for alt det praktiske omkring jeres uddannelsesforløb. Vi står for planlægning af hold og uddannelsestidspunkter og tilmelder medarbejderne til de konkrete kompetenceudviklingsforløb.
Vi kan også stå for den løbende koordinering og justering af deltagere undervejs i uddannelsesforløbet, når det opstår.
Vi tilbyder rådgivning og produktion af informationsmaterialer som fx brochurer, PowerPoints, film mv.
Informationsmaterialerne kan bruges til at skabe interesse for deltagelse i uddannelsesforløbet blandet medarbejderne eller som formidling af praktisk information i forbindelse med forløbene.
Alle AMU-uddannelser evalueres, og vi tilbyder – både løbende og i forbindelse med afslutning af et kompetenceudviklingsforløb – at gennemgå resultater, udbytte og dialog om de tilbagemeldinger, der kommer på forløbet.
Dialog om evalueringerne kan også anvendes med et fokus på kommende strategiske tiltag.