Flair for tal

Udgivet: 24.05.2023

Har du lyst til at spille en vigtig rolle i, at HR-administration og lønbogholderi kører planmæssigt, så er det måske dig, vi søger?  

Vi forestiller os følgende:

  • Du har en kontoruddannelse med speciale i administration, men du kunne også være professionsbachelor i offentlig administration eller tilsvarende.
  • Du er serviceminded og har fokus på høj kvalitet i opgaveløsningen. Du har øje for detaljen og ved, hvor vigtigt det er, at der er et sikkert fundament under skolens drift.
  • Du arbejder struktureret, systematisk og selvstændigt, og du er hurtig til at tilegne dig nye opgaver og arbejdsgange.
  • Du arbejder sikkert med en række digitale værktøjer.
  • Skolen benytter Silkeborg Data, og kendskab til Silkeborg Data vil blive vægtet meget højt, da det er en god forudsætning for hurtigt at blive selvkørende.
  • Du er en habil bruger af Excel, og du har en vis øvelse i at udarbejde forskellige statistikker til ledelsesinformation.

Dine opgaver bliver bl.a.:

  • Lønbogholderi, fx overenskomstmæssige indberetninger, tjenesterejser, afregning af timelønnede m.m.
  • HR-administrative opgaver, fx udregning af lønindplacering ved nyansættelser, ansættelsesbreve, ferie, orlov, administration af personalesager, administrative opgaver ved rekruttering, on- og off boarding.
  • Hjemtagelse af refusioner fra Flex og Barselsfonden
  • Deltagelse i udvikling af digitale arbejdsgange
  • Ad hoc-opgaver

Vi har en barselsvikarstilling på 32 timer fra 1. september. Vi kan tilbyde et godt og afvekslende arbejdsmiljø på en skole i udvikling og et fællesskab med engagerede kolleger. Du indgår i det teknisk-administrative team, og har dit daglige arbejde på et fælleskontor med erfarne og motiverede kollegaer. Du bliver en del af en arbejdsplads med sociale aktiviteter, og du får en varieret og udfordrende hverdag.

Ansøgningsfrist torsdag den 8. juni 2023.Vi forventer at holde ansættelsessamtaler fredag den 19. juni 2023.

Vil du høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Ressourcechef Lene Geertsen på lge@sosu-syd.dk eller mobil 40 48 23 03.

 

Ansøg her.