TræningSkillsSOSU Syd
SOSU Skills
SOSU Skills
Euroskills i Herning 2025
om
Dage, timer, minutter og sekunder!

TræningSkillsSOSU Syd
Vi har ikke glemt Kaja, som blev Danmarks bedste SOSU’er sidste år. Og Kaja har ikke glemt, hvordan man yder omsorg på tid på en scene!
Lige nu træner Kaja på livet løs på SOSU Syd i Aabenraa, hvor hun varmer op og øver sig på sygdomme, symptomer og cases til Nordisk Træningscamp i næste uge. Formålet med campen er, at deltagerne skal blive helt skarpe til det store Euro Skills, som løber af stablen i september i Herning.
Ved skills-konkurrencerne skal SOSU’erne yde omsorg til en skuespiller på en scene, der er bygget op som et hjem eller et sygehus, og kort før konkurrencen får deltagerne detaljerne i casen, altså hvad fejler borgeren, og hvad er SOSU’erens opgaver.
Kaja og hendes tre trænere giver den lige nu gas i et simulationslokale, hvor de terper en masse cases fra sidste års Euro Skills igennem og evaluerer og noterer.
Du kan følge Kaja på instagram: skillslandshold25_ssa_kaja,
og du kan følge med her når Kaja skal forsvare sit danmarksmesterskab i SOSU Skills. (Link følger)
DM i SOSU
Hvert år konkurrerer elever fra erhvervsskolerne i Danmark om at finde de nye danmarksmestre inden for skolernes mange fagområder.
SOSU-skolerne stiller op til DM i SOSU Skills. SOSU Syd har stolte traditioner ved både de regionale og nationale Skills mesterskaber, og har tidligere haft Danmarksmestre, og vi håber på at de kommende danske mestre igen er at finde på skolen
Det kommer til at stå på dit bevis, at du har deltaget i SOSU Skills
For at være med i SOSU-Skills skal man melde sig til ved en af trænerne (eller blot møde op på dagen ved Bootcamp). Man stilles forskellige opgaver, og trænerne vælger 2 par til at gå videre som deltagere for SOSU-Syd ved Regionsmesterskabet. Til DM arbejder man samtidig om opgaverne, og selvom man på hjemmebane træner op til det med sin makker så deltager man individuelt, ligesom der kåres 1 vinder pr skills fag.
Planlægning og prioritering af opgaverne
Samarbejde, etik, kommunikation og sundhedspædagogik
Rehabilitering, sygepleje, medicin og hygiejne
Patientsikkerhed, ergonomi og lovgivning
Refleksion og evaluering

Du Skal være social- og sundhedsassistentelev
Du må højst fylde 25 år det år, DM finder sted
Du må gerne være færdiguddannet, når der afholdes DM i Skills
Hvis du melder dig til Skills, skal du stadigvæk følge den almindelige undervisning og sideløbende træne i tæt samarbejde med et par undervisere.
Du ansøger ved at sende en mail hvor du melder dig til bootcampen – tilmelding hos:
Heidi J. Bockmann – hjb@sosu-syd.dk (koordinator),
Marlene Gammelgaard – mga@sosu-syd.dk (træner) eller
Tina Enghave – te@sosu-syd.dk (træner)