Demens og samspil med mennesker med ændret adfærd

Udgivet: 23.09.2024

På dette AMU-forløb får du en faglig bevidsthed og redskaber til at håndtere adfærdsforstyrrelser og psykiske symptomer hos mennesker med demens.

Hvad får du ud af AMU-forløbet?

  •  Du får demensfaglig forståelse.
  •  Du får metoder til at forstå adfærdens betydning.
  •  Du får forklaringer på påvirkninger af relationen mellem den fagprofessionelle og mennesket med demenssygdom.
  •  Du lærer at reflektere over egen adfærds indvirken og regulering af relationen.
  •  Du lærer at tage ansvar i relationen med mennesket med demenssygdom.
  •  Du lærer at anvende viden om sansestimulationens betydning for trivsel.
  •  Du vejledes i samarbejdet med mennesket med demens,
  •  Du får en forståelse for tegn og symptomer på understimuli/overstimuli.
  •  Du lærer om betydningen af forebyggende indsats for at minimere magtanvendelse ved mennesker, der har ændret adfærd og psykiske forstyrrelse i forbindelse med demenssygdom.
  •  Du lærer at fremme livsudfoldelsen hos mennesker med demenssygdom ved at styrke identiteten, integriteten og selvbestemmelsesretten.

Målgruppe:
Uddannelsen er for faglærte medarbejdergrupper som fx social-og sundhedshjælpere eller social-og sundhedsassistenter, samt pædagogiske assistenter, der varetager sundhedsfagligt og/eller pædagogisk arbejde med borgere med demens. Det anbefales at deltageren har erfaring i at arbejde med mennesker med demenssygdomme og en grundlæggende viden om demenssygdom svarende fx til arbejdsmarkedsuddannelsen “42673 personer med demens, sygdomskendskab” og/eller “44327 Omsorg for personer med demens” eller tilsvarende kompetencer.

Start 18. november 2024

Tilmeldingsfrist 21. oktober 2024