5 uger i Lesotho som elever på et sygehus gav Maria, Laura og Cess fra SOSU Syd en oplevelse for livet.

Den sammenbøjede dame
Cess var på dameafdelingen og gravede dødt væv ud af den gamle dames tryksår med fingrene. Hun havde taget et par af sine medbragte handsker på, for på sygehuset i Lesotho bliver alle handsker vasket i lunkent vand, lufttørret og brugt igen.

Cess håbede, at de rene handsker kunne forhindre såret i at vokse for meget. Hun trådte tilbage fra patienten, som konstant lå sammenbøjet som en stemmegaffel i sengen. Hendes ansigt befandt sig mellem hendes skinneben, og hun kunne på ingen måde rettes ud. Det var bare sådan det var, sagde de andre sygeplejere. Damen var først blevet krumrygget, og nu var hun altså klappet helt sammen og kunne kun ligge i denne ene stilling. Når hun spiste, skete det også mellem skinnebenene. Det var ikke noget der skulle gøres noget ved, hun skulle bare have renset sit sår, så det gjorde Cess.

Kattene stjæler patienternes mad
Imens havde Laura og Maria travlt med at tage sig af mændene på deres afdeling. En del af tiden blev brugt på at jage katte ud af afdelingen, for dyrene sneg sig hele tiden ind gennem huller i tag og vægge, og stjal patienternes mad.

Der er ca 40 indlagte patienter på hospitalet og der er en ambulant afdeling med alenlange køer foran. Kun de allerdårligste bliver indlagt. Ca hver halve time går strømmen, men det gør ikke så meget. Ingen bruger den enlige computer til noget. Journaler bliver ført i hånden, når de bliver ført. De tre danskere fik ofte at vide, at de skrev alt for meget ned.

Den længste rejse
Det tog 23 timer at nå Lesotho fra Danmark. Maria Rieder, Laura Jørgensen og Cess Krogh – alle i begyndelsen af tyverne – går på EUX-linjen på SOSU Syd, hvilket betyder, at de uddanner sig til SOSU-assistenter samtidig med, at det tager en studentereksamen. De burde altså have nok at se til, men alligevel kunne de ikke lade chancen for deres livs rejse passere forbi. Da SOSU Syds internationale koordinator kom rundt i klasserne og fortalte om muligheden for 5 ugers praktik/oplæring i udlandet, behøvede de bare at se på hinanden, og så var de klar. De skulle ud i verden, og det skulle være til et vildt sted. Altså Lesotho.

Alle mænd flirter
De tre piger blev modtaget af 14 begejstrede elever fra sygeplejeskolen og deres chauffør. Der var bannere og jubeldans og en bustur på en lille time. Så ankom de til Scott College and Hospital, hvor de både skulle bo og arbejde. De 3 danske piger fik et firmandsværelse og adgang til vand, der skulle koges, før det kunne drikkes og adgang til elkedel og strygejern. Maden fik de på skolen, og det var klassisk afrikansk med majsgrød, kød i små stykker, lidt indmad og noget grønt.

-Der er mange ting, der overrasker én, fortæller Maria, maden, hygiejnen, toiletterne og den slående smukke natur, men menneskenes væremåde var nok den største forskel. De mennesker, vi mødte, var afslappede, dansende, søde og flirtende. Vi fik besked på at sige til alle, at vi var forlovede, for så ville vi få lidt fred, men hold da op, alle mændene flirtede. Cess blev lagt hårdt an på af en mand, hvis brors døde kone hun var ved at lægge i kiste, ”you and me go out tonight, yes??”

På togt efter brød
Scott College and Hospital ligger ca en time fra hovedstaden Masero, og når muligheden bød sig, tog de derind og købte brød, nudler, nutella, choko pops og mælk. Der var også gode muligheder for at shoppe tøj og souvenirs. I fritiden fik de mulighed for at komme rundt flere steder udenfor det indhegnede og bevogtede hospital. De var på ridetur, i kirke og til flere sportsturneringer som aktive deltagere. Hjemme på kollegiet var der hygge med de andre elever og en række børnelege som tagfat og gemme, som alle havde det sjovt med – især drengene. Bedst af alt var de unge piger fra kollegiet, som gik hen og blev rigtige venner i løbet af de 5 uger.