ÅBENT HUS 2023 kl. 10.00 – 14.00
Lørdag den 28. januar 2023, åbner vi dørene til åbent hus.
Du kan se og prøve mange velfærdsteknologier.
Eller måske prøve en tur i escape-room.
Du kan tale med en vejleder eller få en rundvisning.
Du vil blive overrasket over vores mange muligheder.
Prøv og oplev hvordan vi bruge simulation, simulationsdukker, velfærdsteknologi og meget mere i undervisningen.
I sanselab står Mille klar til at fortælle jer om sansestimulig, og hvorfor det er en vigtig del af undervisningen. I kan også prøve nogle af vores ting på egen krop.
I kan også høre om vores teknologier og prøve dem. Vi bruger fx VR-briller i undervisningen, for at gøre det mere virkelighedsnært.
Kom til infocafé og snak med vejledere fra kommunerne, UU og selvfølgelig skolen.
I Infocaféen kan du også høre mere om vores udlandsaktiviteter og globale udsyn. Eller du kan høre om vores grundforløb på Haderslev Katedralskole.
Er du interesseret i efteruddannelsesaktiviteter, så er vores konsulenter selvfølgelig klar.
Vi giver en lille pose med lækkerier og naturlig vis en kop kaffe/te.
Kunne du tænke dig en rundvisning, så står vi klar ved indgangen.
Er du i dit kreative hjørne, så kan du besøge undervisere fra pædagogisk assistent uddannelsen i vores krealokale. Her kan du også få fingrene i nogle lækre materialer.
I lokale 1.16 er der oplæg omkring vores uddannelser.
Oplæg starter kl. 10:30 og kl. 12:00
I lokale 1.21 kan du se film og spise popcorn. Se bl.a. vores profilfilm.